14. december 2023

Dansk Nimbus motorcykel med italiensk teknik

Det relativ nystartede danske folkeejede Nimbus Motorcycles A/S, der forventer at lancere en nydesignet Nimbus el-motorcykel i 2025, har netop indgået samarbejdsaftale med det italienske firma Energica om levering af el-motor, batteri og andre tekniske komponenter.

”Det er med stor glæde og stolthed, vi kan afsløre at mange måneders arbejde med at finde en egnet teknisk samarbejdspartner, nu er afsluttet med at vi har indgået en aftale med det meget velrenommerede firma Energica i Italien” siger Nimbus Motorcycles bestyrelsesformand Ib Mogensen og fortsætter

”Vi vil med vores størrelse aldrig med fordel selv kunne udvikle og producere de vitale tekniske dele i Danmark, så det har været essentielt at finde et kvalitetsbrand i Europa der kunne løse denne opgave”

Energica er Europas største specialist i el-motorcykler og har produceret højkvalitets el-motorcykler i 7 år.

Det er i branchen med eldrevne biler og cykler meget normalt, at der anvendes elektriske emner fra andre fabrikker end en selv. Dette for at få den rigtige kvalitet til den bedste pris, hvilket så også har været tilfældet med Nimbus og Energica.

Den nye el-drevne Nimbus motorcykel vil ikke blive med så høj tophastighed og acceleration som Energicas egne motorcykler, da disse har en tophastighed på over 200 km/timen og 0-100 km/h på 2.5 sekund.

Nimbus Motorcycles satser på ca. 150-160 km/t og en acceleration fra 0-100 km/t på 4-5 sek, så det er faktisk en lidt nedskaleret udgave af Energicas egen, der kommer på markedet i Danmark i løbet af 2025.

Nimbus planlægger at producere mange andre vitale dele i Danmark og også at samle det hele et sted i Danmark, men med ”Energica Inside”, som det kommer til at hedde på Nimbus motorcyklerne, opnår kunderne at få en markedsafprøvet og testet teknik.

Fakta

Nimbus Motorcycles A/S er et nyopstartet firma med 1.228 danskere som aktionærer og ejere. Firmaet blev opstartet i 2021 af Claus S. Clausen og han og bestyrelsen har de seneste 2 år etableret firmaet ved at udbyde ”folkeaktier” og dette er resultatet i ca. 11 mill. kr. som primært er anvendt til design, produktudvikling, etablering og inden længe en dansk produktionsopstart af en – i første omgang – elektrisk Nimbus E-cykel i 2024 og senere i 2025 den elektriske Nimbus motorcykel, der er en nyfortolkning af den legendariske Nimbus C-model fra 1934.

 

Henvendelse om ovenstående og Nimbus Motorcycles A/S kan foretages til:

 

Nimbus Motorcycles website:

www.nimbus-motorcycles.com

Energica website:

www.energicamotor.com