Om Nimbus

Værdihjulet

Nimbus Motorcycles har dybe rødder i dansk industrihistorie. De værdier, der lå til grund for produktionen af den originale ‘Nimbus Model C’ fra 1934, er de samme, som vi bærer med os ind i en ny eldrevet fremtid.

Kapital Brand Design Produktion

Teksten i illustrationen er klikbar

Værdihjulet

Dansk Brand
Nimbus Motorcycles er dansk. Det ligger i historien, og det følger os i den måde, vi organiserer os på. Vi vil være tro mod den kvalitet, der ligger i Nimbus-navnet.

Dansk Kapital
Udviklingen af den elektriske Nimbus e-cykel og e-motorcykel er finansieret af helt almindelige danskere, der gennem aktieinvesteringer har vist os den tillid at tro på projektet. På den måde vil vi give den danske befolkning medejerskab i Nimbus Motorcycles.

Dansk Produktion
Vi samarbejder med danske virksomheder om at udvikle og producere Nimbus e-cyklen og Nimbus e-motorcyklen. Det gør vi, fordi vi ønsker at bidrage til at skabe danske arbejdspladser, og for at gøre det lettere at kvalitetssikre produktionsprocessen fra start til slut.

Dansk Design
Nimbus e-cyklen og Nimbus e-motorcyklen er designet i Danmark. De elektriske modeller bærer flere særlige kendetegn, der refererer til designet på ‘Nimbus Model C’ fra 1934.

Bestyrelse

Bestyrelsesformand
Martin Lønborg

Næstformand
Johannes Steensgaard

Bestyrelsesmedlem
Claus Støvlbæk Clausen

Nimbus-teamet

Et godt team er som de tandhjul, der får en velsmurt maskine til at rulle. Nimbus Motorcycles A/S har fra begyndelsen bestået af grundlægger og administrerende direktør Claus Støvlbæk Clausen og en bestyrelse. Efterhånden som projektet har udviklet sig, er der kommet en række professionelle samarbejdspartnere til. Fra februar 2024 ansatte Nimbus Motorcycles en projektleder, der varetager indkøb, produktion, ordrestyring og kvalitetskontrol. Alle andre i teamet er eksterne samarbejdspartnere:

3N Lakering
3Part, design

ab Aluminium A/S
Aquila Racing Cars

Dansk Industri

Deloitte

Energica

Hartmann Schmidt Fotografi
Japp Production
Kirk Plast Complete

Klaus Nissen, drivlinespecialist

Nanna Grunwald Creative Direction

Nimb Montage
Ole Balling, SS Engineering

Promovec

Sparekassen Danmark

Nimbus Motorcycles ejes af danske investorer

Nimbus Motorcycles er bygget på fællesskab. 1.365 danske aktionærer – både private og virksomheder – har indtil videre investeret i projektet. En gang om året holder vi generalforsamling for vores aktionærer.

Derfor har vi udbudt aktier til danskerne

I 1934 blev den legendariske Nimbus Motorcykel lanceret som ”Folkets Motorcykel”. Netop den del af DNA’et er vigtigt for os at have med, når vi sætter strøm til den nye Nimbus. Så i 2020, da vi udarbejdede vores forretningsplan, blev det derfor indskrevet, at Nimbus Motorcycles skal være ejet af danske investorer.

Fra juli 2024 vil virksomheden bestå af 2 selskaber; Nimbus Motorcycles Holding A/S (hvori vores rettigheder og investorernes indskud ligger). Herfra tilføres midler til Nimbus Motorcycles A/S, som er driftsselskabet.

Hvad har fået dig til at investere i Nimbus Motorcycles?

Interviews med to af vores aktionærer, Morten Gustavsen og Anie Plovgaard Frederiksen.

Du kan se flere Nimbus-film og -historier på …